Hvem skriver en blog i 2026?
Tja… Det gør jeg! Jeg tænker der er flere end jeg selv der ønsker dybde når de bruger deres begrænsede liv og tid, på at læse eller indtage digitalt indhold?
Jeg finder det dejligt nostalgisk, eftersom jeg udgav min første blog tilbage i 2002. Så formatet passer til min opmærksomhedsspændvidde, som stadigvæk tilhører noget der kommer fra det årti hvori jeg blev født, 1980’erne. Jeg holder af at gøre ting langsomt, med stor koncentration og fordybelse. Jeg hedder Belle og behøver ikke yderligere labels for at beskrive den jeg er (min identitet ligger i og hos Jesus). Jeg er det mange ville kalde en utilpasset og kritisk tænkende dame, som er lydig mod Gud (og ja det kan man godt være). Jeg lever med min mand og vores to børn, som man nok gjorde det en del årtier før jeg blev født, i en traditonel familie.
Denne blog startede som en digital notesbog/opslagsværk for de opskrifter jeg udviklede i vores hverdag. Jeg har udviklet opskrifter siden jeg var i slutningen af mine teenage år og det betyder jeg har utallige notesbøger liggende med udklip og udrevne sider med hurtigt nedfældede skriblerier, som jeg til tider selv har problemer med at tyde og min familie kunne ligeså godt opgive at prøve. Så selvom jeg stadigvæk skriver alt ned i fysiske bøger, så startede jeg denne blog i starten af 2022, for at alle lettere kunne finde mine opskrifter.
I slutningen af 2022 startede jeg så en klub, hvor kvinder der ønskede at lære mere om at lave ting for bunden kunne være i et tættere community med mig, den kørte i flere år. Måske åbner jeg den igen en dag, det kommer an på hvordan vores liv udvikler sig.
Henover årene er det dog blevet til mere end bare opskrifter på mad, jeg deler også om formulering af hudpleje, rengøringsmidler og ja om livet.
Vi er en dansk/fransk familie, Zac (far), Belle (mor) og børnene (Peppi) og (TeeTee). Vi lever nok det som mange ville kalde, et meget anderledes liv. Da jeg var i slutningen af 20’erne havde jeg allerede boet over 40 steder i og udenfor Danmark (ikke noget jeg var specielt stolt af). Nu er jeg 43 og jeg har boet over 100 steder i denne her verden (igen ikke noget jeg skriver for at prale), det er ikke noget der er sket på baggrund af en synderlig lyst til at rejse rundt, men det er nu engang sådan vores liv er blevet.
Vi har rejst til nye og hjemlige steder hver 3.-6. måned i over 10 år i træk (grundet jobs/lovgivning). Den livsstil har kun næret min trang til at finde ro og være en hobitmor i vandte omgivelser, omgivet af blomsterflor fra en velholdt have og hvad dertil hører. Men da vi er en familie der har visse værdier og vi hjemmeskoler vores børn, så har vi måtte vælge at rejse istedet for at slå os ned. Kort tid efter vi havde købt huse i Frankrig, blev det gjort ulovligt at hjemmeskole her og da vi ikke ønsker at leve efter regler der hæmmer vores livsstil, er vi pt. endt som en verdensskolende familie, som kan besøge deres hjem engang imellem. Eller rettere, en familie der leder efter det land, hvor vi kan føle os hjemme igen. Det betyder naturligvis, at vi oplever rigtigt meget, men det betyder også at vi efter så mange år på farten, gerne vil have et fast hjem, et sted hvor vi kan finde dyb ro (for ligegyldigt hvor spændende det ser ud for INSTA worldschoolers), så er det faktisk et super hårdt og stressende liv at rejse konstant og aldrig være i sin egen hjemvandte omgivelse. Det der med konstant at være på farten, at skulle løse diverse pludseligt opståede problemer (dem er der nemlig “rætti rætti” mange af når man rejser 9 mdr om året).
Tja… i længden hærger det ens verdslige fred og uden Jesus var det aldrig gået.
Det hæmmer også ens kreativitet og pengepund (i alle fald for os). Man bliver let overvældet af alt det man skal løse, planlægge og at finde løsninger på at skulle holde sig ovenvande og så går energien til det. Så det man kunne have skabt med sine hænder og sjæl, samt lagt sine penge i, det forsvinder til det rene ingenting og når livet er sådan i over 10 år ja så bliver det mindre glædeligt.
Men ingen har lovet os, at livet skulle være nemt eller lykkeligt. Tværtimod sagde Jesus, at vejen var smal til himmeriget. Han lovede dog at han ville være der, som en søjle af fred i livet og det gør det så meget lettere, at passere roligt igennem alt det rod og ubehag, som livet ofte også er fyldt med, for dem der tror. Derfor er vores fundament i livet, troen på Jesus.
Herefter kommer Familien, evnen til at Skabe, Hyggen og lige dele stædighed og sult for tabt viden. Man kan skabe de fleste ting bedre selv, hvis man ønsker det også selvom, man måske slet ikke har lært noget som helst om det i skolen.
Jeg elsker at skabe ting fra bunden, om det er mad, hudpleje, at sy, binde blomster, tegne, indrette, sætte i stand, lave møbler og få frø til at spire, ja det hele gør mig glad. Jeg tror det er et dybt menneskeligt behov, det med at skabe, en evne vi har fået i gave fra vores himmelske far. Han skabte et særligt sted til os at kalde hjem og her er vi så, for at skabe i hans ånd og billede.
Det er også derfor at denne blog er vigtig for mig. Da det er det eneste faste sted, som jeg har til at skabe og formidle igennem. Ligegyldigt hvor jeg er i verden, kan jeg dele tanker her. Det er en måde hvorpå jeg kan formidle, det som jeg kalder for “hellig hygge”, en form for videregivelse af det der kommer til mig fra Gud af inspiration, fred, hygge, opskrifter, råd og erfaringer. Som igennem deling kan materialisere sig videre til andres hjem og måske skabe den samme glæde der, som den gør hos os.
En “skabende” livsstil kan eksistere i alle typer hjem og liv. Jeg skaber opskrifter selvom jeg er i et andet land eller på den anden side af jorden i 3 eller 9 måneder ad gangen, langt væk fra vores franske hjem. Det er bare oftest først når jeg kommer hjem, at jeg er i stand til at fotografere og skrive og dele det så andre kan få glæde af det også.
Den del finder jeg også vigtig, for hvad er det værd at være skabende, hvis man ikke deler sine fund med andre?
At lære at bruge sine hænder i en digital verden, som den vi lever i (eller den som vi presses ind i), er helt essentielt. Vi er skabt til at skabe med vores hænder og jeg tror, at de fleste mennesker føler både ulykke og tomhed hvis de stopper med det.
Så derfor deler jeg på denne blog om det jeg skaber med mine hænder og med min sjæl, for det hænger alt sammen, sammen. Jeg deler også om det liv som vi lever, i medgang og modgang under kategorien “Dagbog”.
Det vigtigste for mig er egentligt at dele alt det, som mange har glemt i denne digitale verden. At man kan skabe ting helt fra bunden og hvor stor en værdi det faktisk har, mere end oplevelser og ting/produkter som kan købes. En “fra bunden livsstil” kan både spare, glæde og styrke en i livet og det er på mere end en måde.
Hav en velsignet dag!
K.H.

