
Jeg købte bagepulver førhen og det kunne godt være “rætti” dyrt!
Eftersom jeg ikke ønsker at bruge majsstivelse i min mad. Så derfor måtte jeg ofte købe det rigtigt dyre, som er lavet af pilerod/arrowroot eller tapioka, sidstnævnte har det med at give mig et blodsukker spike, som er ret ubehageligt og derfor måtte jeg lede længe efter bagepulver, som ofte kostede over 70 kr. per dåse.
Det har jeg det alligevel lidt tungt med. De fleste er ok med majsstivelse, men det jeg vil helst være fri for og derfor var det vigtigt for mig, at finde en vej ud af det der såkaldte “pilerods bagepulver” tyveri.
Denne bagepulver laver jeg selv i 100g ad gangen og ja den koster mig under 15 kr. Hvilket er en helt anden pris, end den som de Franske, Tyske og Amerikanske øko-supermarkeder synes de skal tage, for noget så enkelt som bagepulver.
Men som altid, går den, så går den. I alle fald så længe man lader den gå.
Jeg bruger denne bagepulver i alt bagværk der kræver bagepulver. Det eneste der er vigtigt at huske er, ikke at bruge den i en dej, hvis man ønsker at lade den spirre natten over, da det sænker gassen i dejen og derfor vil give ustabile resultater ift. hævning.
Så den her type bagepulver skal bruges i bagværk, der skal bages med det vuns!

Bagepulver
Ingredienser
- 50 g Vinsten (også kaldt Cream of Tartar)
- 25 g Bikarbonat/Natron
- 25 g Pilerod
Sådan gør du
- Afvej vinsten, natron og pilerod.

- Hæld det ned hele i et glas med skruelåg og ryst det grundigt i 30 sekunder.

- Lad glasset stå til alt støv er faldet og pisk det så sammen med et mini piskeris.
- brug en ske til at få bagepulveret over i en passende beholder i glas, træ eller metal. Hvorfra du let kan dosere det, når du skal bage næste gang. Det bliver ikke mere enkelt en dette!

Noter
Jeg håber du har mod på at prøve, at lave dit bagepulver selv og opleve glæden ved at kagerne hæver ligeså fint, selvom du betalte en brøkdel.
Hav en velsignet dag!
K.H.

P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indho




Skriv et svar